Når børn tænker hurtigere, end skolen er bygget til
- Rie Christiansen
- 2. jan.
- 4 min læsning
Opdateret: for 4 dage siden
Hos Den Frie Digitale Skole møder vi børn, som allerede tidligt i skolealderen tænker abstrakt, ser sammenhænge og stiller spørgsmål, der rækker langt ud over det, der normalt forventes i indskolingen. Det er børn, der gerne vil forstå hvorfor, og som ofte oplever, at undervisningen enten går for langsomt eller bliver for overfladisk.
For mange højtbegavede børn bliver den klassiske løsning at rykke dem op i klassetrin. Det kan give faglig stimulering, men skaber ofte nye udfordringer: forskelle i modenhed, sociale forventninger og et pres, som barnet ikke nødvendigvis er klar til. Resultatet kan være mistrivsel, selv om barnet fagligt har et stort potentiale.
Den Frie Digitale Skole tager udgangspunkt i en anden tanke: Børn skal ikke gøres ældre for at lære mere avanceret. Undervisningen skal gøres klogere.
Et tilbud, vi normalt ikke laver men som giver mening netop her
Som udgangspunkt laver Den Frie Digitale Skole ikke hold målrettet indskolingen. Vores erfaring er, at de yngste børn ofte har mest gavn af nære, fysiske læringsmiljøer, og at digitale tilbud kræver særlig omtanke, når børnene er små.
Alligevel har vi valgt at udvikle et nyt tilbud for indskolingsbørn.
Baggrunden er, at vi gennem længere tid har mødt yngre højtbegavede børn, som fagligt er langt foran, men som samtidig ikke trives i løsninger, hvor de blot rykkes op i klassetrin. For netop denne gruppe ser vi et hul i de eksisterende tilbud og et sted, hvor vores måde at arbejde med struktur, faglig dybde og ro faktisk kan gøre en reel forskel.
I vores regi giver det mening, fordi undervisningen er kort, intensiv og gennemtænkt, fordi der er en fast kernefagslærer, og fordi periodefagene giver mulighed for at arbejde med teori og tænkning på et højt niveau uden at presse barnet socialt eller følelsesmæssigt. Det er ikke et forsøg på at digitalisere indskolingen men et specialiseret tilbud til en meget afgrænset målgruppe.
Derfor starter vi op i det små. Opstart er planlagt til uge 3, og vi prioriterer match, forventningsafstemning og løbende justering højt. Derfor starter vi op i det små. Opstarten er planlagt til uge 3, hvor vi bruger de første uger på at sikre det rette match, afstemme forventninger med både elev og forældre og justere indhold, tempo og rammer løbende, så undervisningen passer til den enkelte.
En tydelig og overskuelig struktur
Undervisningen foregår digitalt tre dage om ugen og er bygget op i korte, intensive lektioner á 30 minutter. Hver undervisningsdag består af to lektioner:
Kernefag med en fast lærer
Periodefag, der gennemføres i afgrænsede værkstedsforløb med forskellig indhold.
Den faste kernefagslærer er omdrejningspunktet. Det er her, progressionen holdes, relationen opbygges, og projekter sættes i gang og afsluttes. Kernefaget arbejder med tænkning, begreber, metoder og forklaring – på et niveau, der matcher barnets kognitive styrker, men med respekt for alder og trivsel.
Periodefagene supplerer kernefaget og giver eleverne mulighed for fordybelse i særlige faglige områder.
Periodefagene er teori, der lander i projekter
I periodefagene møder eleverne faglig teori og centrale idéer, som de efterfølgende – sammen med kernefagslæreren bearbejder og omsætter til projekter. Det er ikke løsrevne aktiviteter, men gennemarbejdede forløb, der typisk strækker sig over 3 uger.
Periodefag kan være klassiske fag som kemi eller sprog, men også værktøjsfag, der styrker elevernes måde at tænke og lære på. Fælles for dem alle er, at de giver eleverne stof, begreber og perspektiver, som senere bruges aktivt i projekter.
Matematiske idéer når matematik bliver noget, man undersøger
Et centralt periodefag i opstarten kunne fx være Matematiske idéer. Her vil eleverne med matematik som tænkning og struktur, ikke som regning og træning.
Eleverne undersøger spørgsmål som:
Findes der et største tal?
Hvad betyder uendelighed?
Hvornår er noget altid sandt – og hvordan kan man vide det?
Kan man ændre reglerne i et matematisk system?
Det er matematik på et meget højt fagligt niveau, men formidlet i korte, fokuserede forløb, der passer til indskolingsbørn. For mange højtbegavede børn er det første gang, de oplever, at matematik handler om idéer, argumenter og forståelse ikke om at blive hurtigere færdig end de andre.
Projekter og fordybelse uden pres
Arbejdet stopper ikke, når lektionen slutter. I periodefagene indgår frivillig fordybelse, hvor eleverne kan tænke videre, skabe, forklare eller undersøge i korte sekvenser mellem undervisningsdagene. Det er ikke lektier og ikke afleveringer, men mulighed for at lade idéerne arbejde videre.
Når der arbejdes med projekter, er det altid kernefagslæreren, der initierer projekterne og sikrer den faglige forankring. Projekterne er fagligt afgrænsede og har til formål at forankre forståelsen, ikke at producere noget stort eller færdigt.
Også som supplement til almindelig skolegang
Tilbuddet kan også fungere som et supplerende tilbud for børn, der fortsat går i et almindeligt skoletilbud, men som har brug for et fagligt frirum for at bevare motivation og trivsel.
For nogle højtbegavede børn er netop kombinationen afgørende. Her kan undervisningen hos Den Frie Digitale Skole være en forebyggende indsats, der mindsker risikoen for mistrivsel, skolevægring og faglig tilbagetrækning.
Et tilbud med ro, dybde og ambition
Med dette tilbud ønsker Den Frie Digitale Skole at skabe et læringsrum, hvor højtbegavede børn:
bliver mødt på deres tænkning
får lov til at lære mere uden at blive gjort ældre
oplever sammenhæng og tryghed
mærker, at deres måde at forstå verden på er legitim
Praktiske rammer
For at sikre ro, kvalitet og mulighed for tæt faglig opfølgning er holdene små. Der er maksimalt 6 elever pr. hold, og undervisningen tilrettelægges, så hver elev bliver set og fulgt tæt af den faste kernefagslærer.
Prisen for deltagelse er 1.500 kr. pr. måned.
Tilbuddet er tænkt som et specialiseret undervisningstilbud og kan i nogle tilfælde indgå som supplement til andre tilbud.
Kommentarer