top of page

Emil: Undervisningen i Den Frie Digitale Skole er til at forstå og overskue






Emil er 17 år og arbejder ihærdigt på at færdiggøre 9. klasse i den Frie Digitale Skole. Han vil nemlig rigtig gerne gøre grundskolen færdig, inden han kaster sig ud i drømmen om at blive personvognsmekaniker.


Kunne starte med det samme


Faktisk kunne han godt være gået i gang med uddannelsen til mekaniker på Erhvervsskolen denne sommer, for optagelsesprøven på EUD er veloverstået – bl.a. takket være undervisningen i Den Frie Digitale Skole, hvor Emil hver mandag og onsdag har dansk og matematik.


En strategisk beslutning at vente med erhvervsskolen


Men den unge mand tænker langsigtet: Hvad nu hvis mekanikeruddannelsen ikke er ham? Hvad hvis det er, og han vil efteruddanne sig senere i livet?


I alle tilfælde er det godt at have sin folkeskole-eksamen i hus. Og det forventer Emil at få, når han ved juletid skal op til afgangsprøven på 9. klassetrin.


Det er altså en strategisk beslutning at vente med at starte på Erhvervsskolen indtil folkeskole-papirerne er landet.


Emil forventer at starte på mekanikeruddannelsen til januar, og indtil da arbejder han som alt-mulig-mand ind i mellem undervisningen og lektierne i Den Frie Digitale Skole.


Jeg lærer hurtigere


Emil er glad for undervisningen i Den Frie Digitale Skole, som han beskriver som meget anderledes end den, han har oplevet i sin folkeskole:


Undervisningen er meget mere effektiv. Jeg skal ikke vente på at få hjælp eller svar tilbage fra læreren. Det får jeg med det samme, for Anni er der hele tiden. Jeg lærer det hele meget hurtigere, når det er 1:1 undervisning - og jeg kan selv mærke at jeg bliver bedre og bedre til det faglige. Faktisk bliver jeg bedre time for time” fortæller Emil.


Det er til at forstå


Noget af det som Emil er glad for i den digitale skole er, at det hele kan foregå via computeren. Det er rart ikke at være nødt til at møde op fysisk. Og så er der en hel anden fordel ved at modtage undervisning i Den Frie Digitale Skole:


Ja, men undervisningen er jo til at forstå. Det er let at overskue” forklarer Emil, der glæder sig til afgangsprøven og sit kommende studie på Erhvervsskolen.



Vil du vide mere


Er du blevet nysgerrig på Den Frie Digitale Skole, så læs mere om skolens tilbud her - og book gerne en gratis indledende samtale med Anni Pilgaard Christiansen, som driver Den Frie Digitale Skole.

86 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page