Hvorfor vores lærere ikke skal være ens

Forestil dig en have med mange forskellige planter. Nogle har brug for masser af sol, andre trives bedst i skyggen. Nogle vokser hurtigt, mens andre har brug for mere tid. Ingen forventer, at alle planter skal passes på præcis samme måde.

Sådan ser vi også på børn

På Den Frie Digitale Skole møder vi elever med meget forskellige historier, styrker, udfordringer og behov. Derfor har vi heller aldrig haft et mål om, at alle vores lærere skal være ens. Tværtimod har vi bevidst sammensat en lærergruppe med forskellige personligheder, erfaringer, interesser og undervisningsstile.

Nogle af vores lærere er meget strukturerede og skaber tryghed gennem faste rammer og tydelige forventninger. Andre er eksperter i relationer og formår at skabe tillid hos elever, som måske har mistet troen på både skolen og sig selv. Nogle er kreative og tænker utraditionelt, mens andre elsker fordybelse og faglige udfordringer. Nogle får eleverne til at grine, andre skaber ro, og mange kan lidt af det hele.

Ingen af disse tilgange er mere rigtige end de andre.

For det barn, der blomstrer hos én lærer, er ikke nødvendigvis det barn, der blomstrer hos en anden. Det er en erfaring, vi har gjort os igen og igen gennem årene. Derfor bruger vi meget energi på at finde det bedst mulige match mellem elev og lærer. Når vi møder en ny elev, forsøger vi at læse barnets behov og finde den lærer, som vi tror vil være det bedste match. Men vi er også ydmyge nok til at vide, at vi ikke altid rammer plet første gang.

Hvis et match ikke fungerer optimalt, ser vi det ikke som et tegn på, at der er noget galt med barnet. Det betyder heller ikke, at der er noget galt med læreren. Det betyder blot, at vi skal blive klogere. Vi kender vores lærere rigtig godt. Vi ved, hvilke styrker de har, og hvilke elever de ofte lykkes særligt godt med. Men vi kender ikke nødvendigvis barnet endnu. Derfor er samarbejdet med eleven og familien så vigtigt.

Forældrene kender barnet bedst. Vi kender lærerne bedst.

Når vi deler vores viden og erfaringer, bliver vi sammen bedre til at finde den vej, der giver mening for den enkelte elev. Derfor er feedback heller ikke noget, vi blot tager imod. Det er en afgørende del af vores arbejde. Vi vil gerne høre, når noget fungerer godt, og vi vil også gerne høre, når noget ikke fungerer helt så godt. Ikke fordi vi leder efter fejl, men fordi vi hele tiden forsøger at forstå eleven bedre og skabe de bedste betingelser for trivsel, læring og udvikling.

Jo tidligere vi får tilbagemeldinger, desto hurtigere kan vi justere. Det gælder både for elevernes skyld og for lærernes skyld. For vores lærere ønsker først og fremmest at gøre en forskel. De investerer sig selv i relationerne, de finder nye veje, når noget ikke virker, og de arbejder hver eneste dag for at skabe undervisning, hvor eleverne føler sig set, hørt og forstået.

Når vi ser på vores lærergruppe, ser vi derfor ikke en samling mennesker, der burde være mere ens. Vi ser tværtimod en af skolens største styrker. For ligesom en mangfoldig have ofte er både smukkere og stærkere end en have med kun én planteart, giver en mangfoldig lærergruppe os flere muligheder for at møde børn der, hvor de er.

Og måske er det netop det vigtigste.Ikke at finde den bedste lærer. Men at finde den rigtige lærer til det enkelte barn.