Når vejen tilbage til skolen ikke begynder med skole

Det nye vejledningsbrev fra STUK har naturligvis givet anledning til mange overvejelser hos os. Måske har det også gjort én ting tydelig:

Vi har ikke altid været gode nok til at forklare, hvad det egentlig er, vi gør.

Den Frie Digitale Skole har gennem mange år arbejdet med børn og unge med omfattende skolefravær. Mange af dem er kommet til os efter lange perioder, hvor skole har været meget svært og nogle gange helt umuligt.

Og vores arbejde har aldrig kun handlet om at levere et bestemt antal timers dansk, matematik eller engelsk.

Det har handlet om at få barnet i gang igen.

• At skabe en relation.

• At finde noget, barnet har lyst til at stå op til.

• At opleve mestring.

• At turde deltage sammen med andre.

• Og ikke mindst at genfinde følelsen af:

“Jeg kan faktisk godt noget.”

Faget har ofte været vores vej ind

Vi bruger fag og interesser, fordi de kan noget helt særligt. For ét barn er vejen ind matematik. For et andet er det Minecraft. For et tredje programmering, spansk, historie eller noget helt andet. Vi er ikke nødvendigvis bundet af barnets klassetrin. Nogle gange arbejder vi på et helt andet fagligt niveau det kan være gymnasieniveau eller med et emne, som normalt slet ikke hører til på det pågældende klassetrin.

For os handler det om at finde det sted, hvor barnet bliver nysgerrigt, engageret og oplever:

“Det her kan jeg faktisk.”

Derfor er målet heller ikke nødvendigvis at gennemføre et bestemt pensum eller følge en bestemt faglig progression. Det faglige indhold kan være vejen til at skabe motivation, mestring og tro på egne evner.

Faget kan være midlet før det bliver målet.

Det er ikke en ny tanke, vi har fået efter STUKs vejledningsbrev.

Det er sådan, vi har arbejdet i mange år, og vi har set igen og igen, hvad der kan ske, når et barn, som næsten har opgivet skolen, begynder at opleve succes igen.

Vejen videre ser forskellig ud

Målet er ikke, at børnene skal blive hos os for altid. Tværtimod.

Gennem årene har vi set mange børn og unge bevæge sig videre efter lange perioder med skolefravær tilbage til skole, videre til efterskole, ungdomsuddannelse eller andre tilbud, der passer til dem. Det sker sjældent fra den ene dag til den anden. Det begynder ofte med små skridt.

• Et fremmøde.

• En relation.

• En interesse.

• En succesoplevelse.

• Og så endnu et lille skridt.

  
  

Måske skal vi være tydeligere

Derfor giver vejledningsbrevet også anledning til, at vi ser kritisk på vores egen måde at beskrive vores arbejde på.

Når vi hedder Den Frie Digitale Skole, og når mange af vores medarbejdere er lærere, er det let at betragte alt, hvad vi laver, som skole og undervisning.

Men en del af det arbejde, vi gennem årene har lavet med børn med massivt skolefravær, har haft et bredere formål. Det er den del, vi nu ønsker at beskrive langt tydeligere. Ikke for at kalde undervisning noget andet.

Men fordi der er forskel på at overtage skolens undervisningsopgave og på at arbejde med et barn gennem aktiviteter, interesser og relationer med det formål at skabe deltagelse, mestring og en vej tilbage.

Vi begynder altid med:

“Hvad skal der til, for at barnet igen får mod på at møde, deltage, lære og være en del af et fællesskab?”

Det spørgsmål er ikke nyt for os.

Det har været en del af vores arbejde i mange år og det bliver det ved med at være.