Fra skolevægring til afgangseksamen

I denne blog møder vi Eskild og hans familie. Eskild har aspergers - en udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret.

Som lille var Eskild en ret almindelig lille purk, som var god til at passe ind der hvor han var. Da han nåede skolealderen og hans forældre skulle vælge skole, overvejede de både privatskole og folkeskole. Eskilds forældre syntes, at kammeratskab var vigtigt, og derfor lagde de overvejelser om privatskole til side og meldte ham i den lokale folkeskole, hvor han kunne følges med kammeraterne fra børnehaven.

Opstarten i skolen gav ret hurtigt udfordringer. Det var en virkelig rå skolegårdsverden, med både fysisk og psykisk mobning. Det gik begge veje – Eskild både gav og tog, men det var hårdt og med tiden væltede hans verden. Han græd sig i søvn om aftenen og han græd om morgenen, fordi han ikke ville i skole. Skolen gjorde ingenting. Da Eskilds forældre endelig slog i bordet, blev de tilbudt et netværksmøde …3 måneder ude i fremtiden! 

Hverdagen var barsk. Skolen forsøgte at løse udfordringerne ved bl.a. at bede Eskild skrive i et hæfte, hvorfor han gerne ville gå i skole. Han kom på nedsat tid uden nogen plan for, hvad der skulle ske fremadrettet. 

Eskilds forældre var nødt til at reagere og selv forsøge at løse udfordringerne. Derfor søgte de i området efter en privatskole med et lille skolemiljø. De fandt en privatskole, hvor de mærkede, at de voksne faktisk kunne lide at arbejde med børn og en skole, som havde en interesse i, at alle skulle trives. Desværre var Eskild allerede så medtaget af oplevelserne fra folkeskolen, at han ikke magtede ret meget andet end at følge undervisningen. Han kunne f.eks. ikke klare SFO efter skole.

Den lille purk var ramt. Han turde ikke deltage i det sociale. Han zoomede ud i timerne og sad for sig selv på en bænk i frikvartererne. Han gjorde ikke noget dumt, han deltog bare ikke, og i 2. klasse meddelte privatskolen, at Eskild ikke kunne fortsætte hos dem. De forklarede forældrene, at de ville lave en underretning til kommunen, hvori de skrev at Eskild havde brug for mere hjælp end de kunne tilbyde.

Privatskolen lavede iflg. Eskilds mor en god underretning. Efter stoppet på privatskolen cuttede Eskild alt hvad der mindede om skole og undervisning. Han blev hjemme. Han kunne f.eks. ikke komme til tandlæge, for skoletandplejen lå i forbindelse med en skole. 

Eskilds storebror er autist og faldt ud af skolesystemet inden Eskild. Kommunen havde ingen skoler, der passede til de to drenge, og derfor endte mor Linda med at måtte stå af karrierestigen og være hjemme.

”Vi boede i en levende by, men jeg følte vores familie var på en isoleret ø. Jeg kunne se ud af vinduet, hvordan børn cyklede til og fra skole, men vi var ganske enkelt ikke en del af det.” - mor Linda

Efter underretningen fra privatskolen henviste familiens egen læge Eskild til udredning. Egentlig godt, men desværre blev familien sendt hjem uden hjælp til at tackle diagnosen Aspergers.

Ny kommune – ny start

Eskilds forældre følte sig temmelig alene om at kæmpe for de to drenge.Der var et fællestræk for drengene i, at de virkede til at hele i naturen. Derfor tog forældrene et valg om at rykke til en anden kommune og en adresse, hvor drengene fik lettere ved at være sammen med ponyer, katte og høns. På det her tidspunkt havde Eskild været hjemme i omkring 2 år og skulle egentlig gå i 3-4. klasse. Det var bare ikke en mulighed, for Eskild havde lukket helt ned for kontakt til andre end den allernærmeste familie. Kom der folk i hjemmet, gik han på værelset og lukkede døren. Og han kunne ikke komme ud af huset. Familien følte sig isoleret.

I den nye kommune blev forældrene forholdsvis hurtigt indkaldt til en samtale om, hvad området havde af tilbud til børn med autisme og asperger. Eskilds forældre havde googlet løs for at finde løsninger og var faldet over Den Frie Digitale Skole. De havde nævnt det til et møde, hvor det var blevet affærdiget. Men til et netværksmøde, sagde en ny skolekonsulent: "Det her kunne Anni godt klare!”.

Kommunen lavede herefter en aftale med Den Frie Digitale Skole om at starte langsomt op med spansk undervisning. For mange ville det måske være en mærkværdig indgangsvinkel til undervisningen i grundskolen, men hos Den Frie Digitale Skole bliver der set på elevens interesser og formåen nu og her. Fakta var, at Eskild overhovedet ikke kunne modtage undervisning fra andre end sine forældre på det tidspunkt, så aftalen blev, at mor modtog instruktioner og materiale fra spansk læreren, som så kunne videreformidles til Eskild. I det første halve års tid vidste Eskild godt, at han var tilmeldt en digital skole, men han havde ingen direkte kontakt til dem. Langsomt begyndte han nysgerrigt at lytte med, når mor talte med læreren – og med tiden kom Eskild med i samtalen. 

model foto.

Så snart Eskilds mor og Den Frie Digitale Skole følte, at Eskild var klar til mere, blev der skruet op. Først var det spansk og dernæst ønskede Eskild at lære fransk. Mor Linda husker tydeligt den dag, hvor Eskild startede fransk undervisning. De sad klar ved skærmen på Eskilds værelse, og da læreren toner frem på skærmen, siger Eskild: ”Nå mor, nu kan du godt gå!”. Linda var overrasket og glad. Et kæmpe fremskridt for hendes søn.

En livline til andre mennesker

Fra første fransktime gik det støt fremad. Skemaet blev i et afpasset tempo tilpasset Eskild. Først som eneundervisning og langsomt blev dagene ”krydret” med holdundervisning. Eskild har hos Den Frie Digitale Skole deltaget i forløbet ”Unge Forskere", hvor han har været fysisk tilstede ved dage med laboratorieforsøg og han har f.eks. også deltaget i skolens sommerfest i Lunde på Fyn.

Eskild er nu 16 år og dette forår skal han tage en fuld 9. klasse afgangseksamen. Mor Linda er helt tryg ved det, for Eskild har udviklet sig kolossalt. Fra at være hjemme og ikke tale med andre, har Den Frie Digitale Skole vist sig at være en livline til andre mennesker for Eskild og familien. I dag deltager Eskild på lige fod med jævnaldrende til bas, jiu jitsu og fægtning i fritiden, og derhjemme får Eskild ride undervisning af en ridelærer. Han trives med online undervisning og med fritidsaktiviteter ”ude i byen” blandt andre mennesker.

”I starten var det angst, der gjorde Eskild og Den Frie Digitale Skole til det perfekte match. I dag er det ikke angst, men til gengæld forudsigeligheden og roen der gør, at Eskild trives med online undervisningen ” - Mor Linda

Efter 9. klasse afgangseksamen er det store spørgsmål naturligvis: Hvad skal Eskild nu?Eskilds forældre har valgt at tage det fuldstændig roligt og se på, hvad Eskild er klar til. Han vil gerne starte på VUC enkeltfag, hvor han har mulighed for bl.a. at tage biologitimer online. Drømmen er at få nogle fag i en klasse. Og på den lange bane er drømmen at studere Biologi på DTU, og mon ikke også dén drøm nok skal gå i opfyldelse for den kvikke unge mand? Lige nu og her tager Eskild og hans forældre én dag ad gangen!