top of page
Forfatters billedeAnni Christiansen

"Jeg er kommet meget længere de sidste to måneder, end jeg er kommet de sidste to år af mit liv,"

Opdateret: 29. sep. 2021


Efter blot to måneder ved Den Frie Digitale Skole, starter Amalie lige så stille op i sin gamle klasse, på trods af udfordrende livsomstændigheder, 1,5 år uden skolegang, PTSD, social angst og depression har det lykkes hende at vende det, der før var en rigtig svær situation, til noget godt. Hun er startet i skole, har taget eksamenerne, og fundet en selvtillid, der før syntes forsvundet. En fremgang, der begyndte, da hun startede ved Den Frie Digitale Skole.


Kastet rundt, aldrig mødt og manglende forståelse

Det har før været utroligt frustrerende for Amalie at gå i skole. Hun har ikke følt, at der var nogen, der forstod hende, og hvad hun havde behov for. Hun fortæller her:


”Jeg blev kastet rundt fra skole til skole, da der ikke var nogen, der kunne forstå mig og forstå den hjælp, jeg havde brug for.”



-Amalie, elev ved Den Frie Digitale Skole


Det er en af grundene til, at hun sammenlagt ikke gået i skole i halvandet år, fra hun startede i 8. klasse. Der var rigtig mange ting, der var svære, og vejen fremad syntes uoverskuelig. Hun havde det ikke godt i den klasse, hun gik i, og tingene blev bare værre og værre, men efter et møde med sin sagsbehandler ændrede alt sig:


”I april sagde min sagsbehandler til mig, at jeg kunne komme ind på Den Frie Digitale Skole. Det var rigtig rart, jeg skulle ikke møde op på en skole, jeg kunne bare være hjemme i mine egne trygge rammer.”

-Amalie, elev ved Den Frie Digitale Skole


Amalie starter op ved Den Frie Digitale Skole, og ufattelig hurtigt begynder tingene at ændre sig.


Her fandt hun det, hun søgte efter

Amalie oplever nu nogle lærere, der tror på hende og kan se alle de styrker og egenskaber, hun har. Hun føler sig værdsat, og at hun bliver hørt i undervisningen. Endelig møder hun nogle lærere, der ser hende, for alt det hun kan. Amalie starter op med undervisning ved Anni Pilgaard Christiansen, Amalie fortæller:


”Jeg syntes, hun var verdens sødeste kvinde. Jeg har aldrig mødt en lærer, der har sagt til mig, at det, at jeg ikke har gået i skole i så lang tid, ikke skulle stoppe mig, og at hun kunne mærke, at jeg er en pige, der gerne vil lære noget.”

-Amalie, elev ved Den Frie Digitale Skole


Senere begynder hun også ved Mette Ingeborg Algren. Ligeså møder hun også der den opbakning og støtte, hun før har manglet. Hun begynder at blive mere sikker på sig selv, og finder lige så stille ud af, at hun faktisk godt kan.


”De har været så gode til at sige til mig hele tiden, at jeg ikke skal tvivle på mig selv, og at jeg ikke er mine karakterer. De har været gode til at tage det på mit niveau og med mine principper, og hvis jeg har været for ked af det til at møde op, er der stor forståelse for det.

-Amalie, elev ved Den Frie Digitale Skole


Starter op i sin gamle klasse

Amalie bruger ikke kun den nyfundne selvtillid i undervisningen ved Den Frie Digitale Skole, men begynder faktisk i sin gamle folkeskoleklasse igen, noget der har krævet en enorm styrke fra Amalies side. Igen mødes Amalie med støtte og opbakning af lærerne ved Den Frie Digitale Skole, som støtter hende i at komme i skole igen. Hun fortæller:


”Hver gang jeg har været på min folkeskole, får jeg mega meget ros af Anni og Mette, og det var det, jeg havde behov for”

-Amalie, elev ved Den Frie Digitale Skole


Amalie er nu et helt andet sted i sit liv, end da hun startede på Den Frie Digitale Skole, og hun har lært nogle rigtige vigtige ting, som hun bruger hver eneste dag.


”Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan være i skole igen, og at det ikke er så farligt. Jeg er blevet gladere og meget mere stolt af mig selv. Jeg får gode karakterer, og jeg bliver så stolt, hver gang jeg får en god karakter. Det er hundrede procent Mette og Annis skyld.”

-Amalie, elev ved Den Frie Digitale Skole


”Jeg er kommet meget længere på de sidste to måneder, end jeg kommet de sidste to år af mit liv, det er så sygt.”

I et støttende miljø rykkede Amalie sig hurtigt. Hun fik lyst til at gå i skole, og hendes utrolige fightervilje slog igennem. Hun fik den støtte, hun havde behov for, og inden for to måneder var hun, ved siden af Den Frie Digitale Skole, startet lige så stille op på sin gamle skole, og da det blev tid til eksamen, var det rigtig vigtigt for hendes lærere ved Den Frie Digitale Skole, at hun blev støttet bedst muligt i det.


”Da jeg skulle til eksamen, havde jeg undervisning kl. 7:30, fordi de skulle være helt sikre på, at jeg var helt med, og at jeg blev bakket nok op og troede på mig selv. De gav mig bare en viljestyrke af en anden verden, virkelig.”

-Amalie, elev ved Den Frie Digitale Skole


Alle disse ting lagt sammen gør, at Amalie ikke er i tvivl om, hvilken forskel det har gjort for hende at være startet på Den Frie Digitale Skole:


”Jeg er kommet meget længere på de sidste to måneder, end jeg kommet de sidste to år af mit liv, det er så sygt.”


Klar til at komme videre

På grund af Amalies utrolige fremskridt er hun nu også klar til at afslutte forløbet ved Den Frie Digitale Skole. Hun er på vej videre i uddannelsessystemet. Noget hun også har fået hjælp til ved Den Frie Digitale Skole.

”Jeg snakkede rigtig meget med Mette om, hvad jeg skulle efter 9. klasse.”

-Amalie, elev ved Den Frie Digitale Skole


Sammen kom de frem til, at 10. klasse ville være et godt valg, som Amalie starter op på efter sommerferien. Der kan hun starte op med, ikke kun alt det faglige, men også hendes mange personlige fremskridt, noget hun takker Den Frie Digitale Skole for:


”Det er bare helt fantastisk. Jeg er uendelig taknemmelig over, at jeg har fået den mulighed at komme ind på Den Frie Digitale Skole. Jeg har fået selvtilliden igen. Det er 100 procent Den Frie Digitale Skole, der er skyld i, at det er gået så godt i mit liv.”

-Amalie, elev ved Den Frie Digitale Skole





414 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comentarios


bottom of page