top of page
Online klasse

Specialpædagogisk tilbud

Specialpædagogisk tilbud

En kerneydelse fra Den Frie Digitale Skole

Hos Den Frie Digitale Skole tilbyder vi et særligt specialpædagogisk-forløb til børn og unge, som i en periode har været forhindret i at deltage i undervisning på deres egen skole — fx pga. mistrivsel, angst eller ufrivillige skolefravær.

 

Formålet med forløbet er at støtte barnet i at genopbygge trivsel og deltagelseskompetencer, så det gradvist kan vende tilbage til undervisning på sin egen fysiske skole eller anden skole.

Forløbet indledes altid med et opstartsmøde, hvor vi sammen med barnets forældre og evt. skole, kommune eller PPR lægger en individuel plan for støtten. Her aftales også, hvordan og hvornår barnet skal trappes op mod deltagelse i skolegang — og hvordan digital kontakt kan anvendes som en pædagogisk metode i overgangsfasen.

 

Vi anvender ofte digital kontakt som en tryg start for barnet — fx gennem korte støttemøder eller pædagogisk guidet kontakt — som led i at skabe motivation, mestring og forberedelse til fysisk deltagelse.

 

Tilbuddet er ikke undervisning og ikke en erstatning for skole, men et pædagogisk støtteforløb, som understøtter barnet i processen med at blive skoleklar igen.

Samarbejde og progression

Skoleklar-forløbet tilrettelægges og følges løbende op i samarbejde med forældre, barnets skole og evt. kommune/PPR. Målet er altid barnets deltagelse i undervisning på sin egen skole eller anden skole.

Lovgivningsmæssig ramme

Tilbuddet er ikke undervisning og ikke et skoletilbud efter folkeskoleloven eller privatundervisning.

 

Det er et pædagogisk støtteforløb, som anvender digital kontakt som metode, med henblik på at fremme barnets trivsel og deltagelseskompetencer som led i en planlagt tilbagevenden til skolegang.​

Den Frie Digitale skole - Plads til alle

Den Frie Digitale Skole

Den Frie Digitale Skole er en online skole, der blandt andet tilbyder grundskolefag på alle klassetrin. Derudover tilbyder vi også en vikarløsning til skolerne. Hos DFDS gør vi meget ud af, at tilbyde løsninger, som matcher barnet. Det er vores erfaring, at børn trives bedst og engagerer sig mest, når de oplever at læringssuituationerne er tilpasset dem på alle måder.

Informationer

Følg med på Facebook

    ©2023 af Den Frie Digitale Skole

    bottom of page