Den Frie Digitale Skoles ydelser er opbygget som en abonnements-ordning, hvor man køber den pakke, som passer bedst til barnets - og forældrenes - behov.
Mange har spurgt til vores pakker, og her kommer en samlet gennemgang.
Abonnementer for enhver smag
Der findes 3 abonnementer i Den Frie Digitale Skole:
Basisskolen
Basisskolen er for det barn, som vil følge undervisningen alene. Her vil der være adgang til undervisningsmateriale og udvalgte i- og e-læringsbøger. Der vil naturligvis være support til at lære systemet at kende, så eleven kommer godt i gang.
I Basiskolen er der mulighed for tilkøb af lærerhjælp (send en mail til os på info@denfriedigitaleskole.dk ), hvis der er opgaver eller et emne som volder besvær.
Som abonnent i Basisskolen, er der mulighed for at deltage i online lektiecafe 4 timer pr. uge. I lektiecafeen indgår også andre elever i Den Frie Digitale Skole - det er altså en åben og fælles aktivitet for alle uanset abonnement.
Basisskolen er velegnet til det barn, som trives med at gennemgå undervisningsmaterialet på egen hånd, og ikke behøver yderligere støtte eller feedback.
Guldskolen
Guldskolen er for den elev, som ønsker at få feedback på de opgaver, som indgår i undervisningsmaterialet.
I Guldskolen indgår adgang til undervisningsmateriale, til e- og i-læringsbøger samt support til at lære systemet at kende. Der er også i Guldskolen mulighed for at tilkøbe lærerhjælp, hvis ønsket (send en mail til info@denfriedigitaleskole.dk ).
Lektiecafeen er ligeså inkluderet i dette abonnement.
Guldskolens ekstra element er feedback på opgaver i undervisningen.
Feedbacken er vigtigt for den faglige udvikling. At vide, hvad man gør godt er motiverende og giver lyst til mere læring. Ligeledes kan der være læring i at forstå, hvad man har gjort mindre godt, da det kan rydde vejen for at begå fejl eller misforstå en opgave senere.
Den New Zealandske forsker, John Hattie, som er forfatter til bl.a. bogen "Synlig læring" understreger at feedback er et ualmindeligt vigtigt element i forhold til børns læring.
I Guldskolen lægger vi derfor vægt på at give positiv, konstruktiv feedback på barnets opgaver, for at skabe læring og motivation for undervisning.
Guldskolen er velegnet til det barn, som trives med en tilbagemelding på skolearbejdet.
Premiumskolen
Premiumskolen er for det barn, som ønsker en tæt lærerkontakt i undervisningen.
Her er der, som i de øvrige abonnementer, adgang til undervisningsmateriale, e- og i-læringsbøger samt hjælp til at benyttes systemet for undervisningen.
Der vil også i denne pakke være mulighed for at tilkøbe lærerhjælp. Lektiecafe er også inkluderet i denne pakke.
Feedback på opgaver er en integreret del af Premiumskolen, som desuden tilbyder lærer-båret undervisning og direkte lærerkontakt med barnet i 4-8 lektioner om ugen - efter aftale med forældrene.
Premiumskolen er velegnet til det barn, der trives bedst med direkte kontakt til en lærer, som hjælper med undervisningens struktur og indhold og faciliterer barnets læring en til en.
Hvad dækker et abonnement
Et abonnement dækker ét fag, fx. matematik. Faget vælges, når du trykker "vælg" i den respektive abonnements-ordning, hvor det også er muligt at vælge det klassetrin, som barnet skal indskrives på.

I Den Frie Digitale Skole er klassetrin fordelt på
1.-3- klassetrin
4.-6. klassetrin
7.-9. klassetrin
Det er altid muligt at opgradere fra et abonnement til et andet, hvis man ønsker det.
Flere fag

Er det ønsket, at barnet deltager i flere fag, fx dansk og matematik, tilkøbes et abonnement for hvert fag.
Det vil sige man kan fx have matematik i
Premiumskolen og dansk i Basisskolen.
Hvilke fag og abonnementer som er passende for barnet, kan vores vejleder Marleen rådgive om.
Du kan fange hende på info@denfriedigitaleskole.dk
Comments