
Minecraft-klub fredag
Jeg hedder Rasmus, og jeg er administrator i vores Minecraft-klub om fredagen.

I minecraft-klubben om fredagen mødes vi kl 12:00-13:00 for at hygge og have det sjovt sammen. Vi taler og/eller chatter sammen via skolens Discord-server, som man modtager et invitations-link til. Man modtager også vores Minecraft-regelsæt, som man skal læse sammen med sine forældre, inden man får adgang til vores fantastiske Minecraft-server. Vi gør meget ud af, at serveren er et hyggeligt og rart sted for alle. Vores Minecraft-regelsæt kan også læses lige her:
Klubben foregår på Den Frie Digitale Skoles private Minecraft-server. På serveren er der mange forskellige verdener med hvert sit formål. Nogle verdener kræver særlig adgang, men de fleste er åbne for alle. Man kan komme ind i de forskellige verdener via felter i vores digitale skolegård.